ELEKTRONISK ADGANGSKONTROL – FÅ FULD KONTROL OVER ADGANGEN TIL DIN VIRKSOMHED!

Vi er certificeret i følgende adgangskontrol systemer:

Vi er glade for at kunne tilbyde service indenfor de fleste producenter af adgangskontrolsystemer. Vores montører er uddannede indenfor faget samtidig med at vi løbende efteruddannes, for at sikre den sidste nye viden på området.

Den moderne styring af adgangen til en virksomhed findes gennem et brik- og kortsystem, bedre kendt som adgangskontrol. Denne løsning giver en lang række fordele, som ikke blot hæver sikkerhedsniveauet i virksomheden, men også gør adgangen til afdelinger, lokaler eller andet mere simpel. Ved anvendelse af adgangskontrol i din virksomhed bliver medarbejdere oprettet, hvorefter de kan tildeles den nødvendige adgang. Mistes brikken, kan en erstatning let produceres, og den gamle brik slettes fra systemet.

 

Offline adgangskontrol løsning.

Offlineløsningen er ideel til 80 % af alle virksomheder. Langskilte bliver kodet og monteret på dørene, samtidig med, at brugere bliver oprettet og får kodet deres individuelle nøglebrikker. Installationen er ikke omkostningsfuld, da der ikke skal etableres hverken strømføring eller datatilføring til dørene.


Online løsning

Onlineløsningen henvender sig mere specifikt til den type virksomhed, som kræver det højeste sikringsniveau. Når langskiltene bliver kodet og monteret på dørene, monteres der samtidig et modul, der åbner op for online kommunikation. Herefter monteres en router, som skal kobles på internettet. Dette giver mulighed for at monitorere dørene (tjekke om de er låste eller ulåste), samt at fjerne og ændre adgangen fra en eller flere brugere med ét klik fra én computer, der styrer systemet.


Hybrid løsning – den gyldne mellemvej

Ved hybridløsningen for elektronisk adgangskontrol etableres et onlinesystem på enkelte døre i virksomheden (typisk ind- og udgangsdøre). Dette er blandt andet fordelagtigt i større virksomheder og lignende, og er en god mellemløsning mellem offline- og onlineløsningen. Hvis en bruger skal deaktiveres eller have ændret sin adgang, kan oplysningen registreres på onlinedøren med ét klik fra én computer, der styrer systemet. Når en bruger herefter kommer med sin nøglebrik, og den vises til hoveddøren, bliver nøglebrikken informeret om de nye indstillinger. Når brugeren herefter bevæger sig rundt i resten af bygningen, deles de nye oplysninger ud på de døre, som er offline i systemet.

Dette gør løsningen for adgangskontrol attraktiv, da man stadig kan dele oplysninger ud hurtigt, men ikke behøver investere i onlineløsninger på samtlige døre. Ændres behovet for adgangskontrol, er der rig mulighed for opgradering af offlineenhederne til onlineenheder. Dette kræver ikke komplet udskiftning af systemet. Smart!